19. feb. 2024
Af Caroline Andersen

Hans Grønfeldt er død: Sov stille ind

Hans Grønfeldt.
Hans Grønfeldt.
Foto: Claus Poulsen
DR-ikonet Hans Grønfeldt er sovet stillet ind efter længere tids sygdom. Han blev 85 år gammel.

De fleste kan kende sportskommentator og producer Hans Grønfeldt stemme.

Gennem flere år var han nemlig været oplæser på Radioavisen. Efter nogle år hos Radioavisen gik turen videre til Sporten, hvor Hans Grønfeldt fik rollen som kommentator, og senere som tv-producer.

Hos Sporten arbejdede han sammen med radio- og tv-legender, der blandt andet tæller Palle Holgersen, Finn Kobberø, Niels Christian Niels-Christiansen og Svend Gehrs. Her var det den daværende sportschef Gunnar 'Nu' Hansen, der stod i spidsen for holdet, der blev kaldt "Gunnars drenge".

Hans Grønfeldt var også til OL hele 10 gange med DR, hvor han blandt andet stod for at producere indhold om badminton fra De Olympiske Lege i 1992.

Det skriver Sportsjournalisternes Golfklub på deres hjemmeside, hvor de bringer de triste nyheder om kommentatorens død.

– I den sene del af sit liv kæmpede Hans med flere alvorlige sygdomme, men ukuelig som han var, ville han ikke holde sig fra at spille golf, og først da sygdommene blev så alvorlige, at han ikke længere kunne hverken gå eller stå, stoppede han med at komme på golfbanen, skriver Sportsjournalisternes Golfklub om Hans Grønfeldts sidste tid.

Hans Grønfeldt var gift med Hanne Knudsen fra 1963 til hendes død i 2007.

Læs mere om: