15. maj. 2025
Af Majken Munk

Hans liv bliver til en film: Ole Henriksen drømmer om denne skuespiller i hovedrollen

Ole Henriksen
Ole Henriksen
Foto: Gregers Overvad
Der er planer om, at der skal laves en Hollywood-film om Ole Henriksens liv. Han drømmer om, at en bestemt skuespiller skal spille ham.

Ole Henriksen er ikke bare et ikon i Danmark, for hans succes er enorm i udlandet.

Rabat på abonnement - spar op til 50%

Det er måske årsagen til, at der er planer om at lave en international Hollywood-film om cremekongens liv.

Et projekt der er blevet præsenteret på Cannes Film Festival, der løber af stablen i disse dage.

Filmen har titlen ”The Glowing Man”, og den skal selvfølgelig dykke ned i Ole Henriksens succes, men også alt det svære, han har oplevet i sit liv.

I et nyt interview med Hello, afslører Ole Henriksen, hvem han drømmer om, der skal spille ham i filmen.

Ole Henriksen så gerne, at det er Timothée Chalamet, der netop har spillet Bob Dylan.

- Han er en petit fyr lige som mig, fin. Han er en kæmpe superstjerne, og jeg kan godt være nervøs for, at hans løn svarer til hele filmens budget – og det fortjener han også, for han er en dygtig skuespiller. Han ville være et fantastisk valg, fortæller Ole Henriksen.

Timothee Chalamet arrives at the Vanity Fair Oscars party after the 97th Academy Awards, in Beverly Hills, California, U.S., March 2, 2025. REUTERS/Danny Moloshok
Timothée Chalamet
Foto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix

Om det ender med at blive den unge skuespiller, må tiden vise.

Ole Henriksen har selvfølgelig selv en finger med i spillet om, hvilke skuespillere der skal være med i filmen.

Særligt kommer han til at have indflydelse på, hvem der skal spille hans familie, forklarer han.

Herhjemme er Ole Henriksens liv blevet skrevet om til en musical.

Musicalen havde titlen ”I Love it”, og det var musiker Bryan Rice, der spillede Ole Henriksen.

Mere om: