18. dec. 2022
Af Majken Munk

Hans Pilgaard har fast tradition lillejuleaften: Mødes med sin kendte veninde

Hans Pilgaard
Hans Pilgaard
Foto: Lars H. Laursen
Når den 23. december oprinder, har Hans Pilgaard og manden Jobbe en fast tradition for, hvordan den dag skal fejres.

Hans Pilgaard og Jobbe Pilgaard har i årets løb bygget hus på Færøerne, men julen skal holdes hjemme i Danmark.

De har både traditioner lillejuleaften og juleaften.

Fast tradition

Den 23. december har Hans og Jobbe Pilgaard klare traditioner for, hvad de skal.

Parret bruger nemlig altid lillejuleaften med tv-vært Michèle Bellaiche og hendes to børn Josephine og Philip.

- Jeg har ikke så meget familie, så den bedste dag på året for mig er lillejuleaften med Michèle og hendes børn. Det elsker jeg bare, fortæller Jobbe Pilgaard til BILLED-BLADET.

Hans Pilgaard, Michèle Bellaiche og Jobbe Pilgaard
Hans Pilgaard, Michèle Bellaiche og Jobbe Pilgaard er gode venner.
Foto: Lars H. Laursen

Med reserveforældre

Når parret skal fejre den 24. december, bliver det med et par af Hans Pilgaards forældres venner.

- Vi skal hygge med familien. Vi skal holde det hjemme hos nogle gode venner, der er en slags familie. Det er faktisk nogle af mine forældres gamle venner, som jeg betragter som en slags reserveforældre. Det bliver en stille og rolig jul, hvor det handler mest om at hygge, spise noget god mad med en enkelt snaps til, fortæller Hans Pilgaard.

Læs mere om: