
Har begge været med i Klovn: Her er Casper Christensens kendte svigerforældre

Et væld af kendte danskere har gennem tiden været med i ”Klovn”, og 10. sæson, som i disse uger løber over skærmen, er ingen undtagelse.
Blandt de mange tidligere medvirkende er begge Casper Christensens svigerforældre.

Lige fra begyndelsen tilbage i 2005 dukkede Jarl Friis-Mikkelsen op i tv-serien. Dengang var han ikke Casper Christensens svigerfar, men de var til gengæld gode venner, og han havde en relativt central rolle i serien. Lige indtil han måtte lade livet i afsnit 36.
Først flere år senere, da datteren Isabel blev ansat som Caspers assistent, blev de forelskede, og i 2014 giftede parret sig.
I 2021 havde Isabels mor en mindre rolle i TV 2-serien og Jacqueline Svane kan dermed også bryste sig af at være blandt de mange, der har spillet med i ”Klovn”.

Jarl Friis-Mikkelsen og Jacqueline Svane gik fra hinanden i 1989, og sammen har de datteren Isabel. De har begge giftet sig igen, og hun har også datteren Clara, mens Jarl har fået yderligere to døtre.
Casper og Isabel Christensen har sammen to børn, Copper og Jagger. Han har desuden to voksne børn fra sit ægteskab med Anette Toftgård.

