1. mar. 2024
Af Caroline Andersen

Har du lagt mærke til det? Helt ny og markant ændring i X Factor

Dommerne i "X Factor". 
Dommerne i "X Factor".
Foto: Hanne Juul
TV 2 har lavet en markant ændring i årets program af "X Factor", som skiller sig ud fra de andre år.

I "X Factor" præsenterer dommerne deres deltagere, hvor de til tider kommer med lange fraser om deres samarbejde.

Men i år har produktionen bag "X Factor" lavet en markant ændring i måden, dommerne skal præsentere deres deltagere på.

Hvis en dommer kommer til tale for længe under præsentationen af en deltager, begynder de at spille musik.

Det er en måde, hvorpå dommerne ved, at de skal afslutte deres præsentation, så introvideoen af deltageren kan blive spillet.

Det lader til, at det nye tiltag bliver håndhævet. Den garvede "X Factor"-dommer Thomas Blachman måtte hurtigt afslutte sin sætning, da han skulle præsentere sin deltager Mariya.

"X Factor"-produktionen har muligvis søgt inspiration fra de store prisuddelingsshows, hvor samme metode bliver taget i brug, når prisvinderne skal afslutte deres vindertaler.

Læs mere om: