25. feb. 2024
Af Majken Munk

Havde ikke givet lyd fra sig: Pludselig fik Keld og Hilda Heick et vigtigt opkald fra barnebarnet

Keld og Hilda Heick
Keld og Hilda Heick
Foto: Martin Høien
Keld og Hilda Heicks ældste barnebarn Eliott er for tiden på musikskole i Vig, selv om de sjældent hører fra ham, havde han en vigtig ting, han skulle dele med dem.

Keld og Hilda Heick har datteren Annette Heick, som sammen med manden Jesper Vollmer har sønnerne Eliot og Storm.

Normalt er de en familie, som ser meget til hinanden.

Men for tiden får mormor og morfar ikke set ret meget til deres ældste barnebarn.

- Han er på musikskole i øjeblikket i Vig, og han er meget glad for det, fortalte Keld Heick, da BILLED-BLADET mødte ham og hustruen til premiere på filmen ”Rom”.

- Vi ser ham ikke eller hører fra ham. Han kommer aldrig hjem, fordi han er så optaget, uddybede Hilda Heick.

Det betyder dog ikke, at de aldrig hører fra Eliot. For den anden dag havde han i hvert fald behov for lige at ringe hjem til sin mormor og morfar.

- Han ringede hjem den anden dag og fortalte: ”Sig lige til morfar, at jeg kan bygge en synthesizer”, fortalte Hilda Heick smilende.

Det var absolut noget, som morfaren var stolt af at høre.

Eliots interesse for musik har også drevet ham til at spille koncerter med sine bedsteforældre.

Det gjorde de blandt andet ved en række julekoncerter sidste år, hvor Eliot spillede trommer.

Keld og Hilda øver med barnebarnet Eliot
Keld og Hilda Heick med barnebarnet Eliot.
Foto: Martin Høien

Forleden havde Keld og Hilda Heick da også selskab af barnebarnet Eliot, da de skulle se Annette Heick i premieren på musicalen ”MATADOR”.

Læs mere om: