1. mar. 2023
Af Christinna Braun

Her kan du opleve Alexa og Jesper Bruun Rasmussen for sidste gang på auktionspodiet

Jesper og Alexa Bruun Rasmussen. 
Jesper og Alexa Bruun Rasmussen.
Foto: Dan Mariegaard
Alexa og Jesper Bruun Rasmussen forlader auktionsvirksomheden i marts 2023.

Onsdag formiddag udsendte Bruun Rasmussens Kunstauktioner en pressemeddelelse, hvori der stod, at far og datter Jesper og Alexa Bruun Rasmussen forlader familievirksomheden.

For et år siden solgte familien virksomheden til det internationale firma Bonhams, og nu siger Jesper og Alexa et endeligt farvel til Bruun Rasmussens Kunstauktioner, der i 1948 blev grundlagt af Jespers far, Arne.

”Efter overdragelsen vælger Jesper og Alexa Bruun Rasmussen nu også at forlade auktionshuset og svinger for sidste gang hammeren ved auktionen i Bredgade i marts 2023.

Det har været afgørende for familien, at virksomhedens ansatte er landet godt i den nye dagligdag med topledelse og kolleger rundt i verden med den gamle BR-ånd intakt. Nu mere end et år efter salget og i forbindelse med virksomhedens eksekvering af en ny global strategi, samt flytningen til Lyngby, føler de, tidspunktet er kommet,” står der bl.a. i pressemeddelelsen.

Læs Alexa og Jesper Bruun Rasmussens egne ord om deres nye fremtid herunder.

Jesper og Alexas sidste gang på podiet

Auktionarius Jesper Bruun Rasmussen, 80, og datteren Alexa, 48, som er Danmarks eneste kvindelige auktionarius, vil stå på det historiske podie for sidste gang den 6. marts 2023 i Bredgade 33.

Den 10. marts vil der være reception for Jesper Bruun Rasmussen og Alexa Bruun Rasmussen.

Læs mere om: