Hertuginde Catherine og Hollywood-stjerne vakte opsigt i ens kjoler

Fotomontage.

Fotomontage.

Fotos: All Over

To af Storbritanniens yndlinge, Catherine, hertuginden af Cambridge og skuespilleren Helen Mirren skabte forleden overskrifter. Ikke på grund af deres hverv, men fordi de optrådte i den samme kjole. For tænk nu hvis...

Onsdag, 12. juli 2017 - af Trine Larsen

Briterne følger hvert et skridt deres kongelige favorit, Catherine, hertuginden af Cambridge, tager.

Og ikke mindst bliver der lagt mærke til selv de mindste forandringer, som da hun forleden ankom til Wimbledon med lidt kortere hår.

Men det var nu hertugindens polka-prikkede Dolce & Cabbana-kjole, der vakte mest opsigt. For dén synes mange at have set før.

Og ganske rigtigt, for kun tre uger forinden havde briternes anden darling, den Oscar-vindende skuespiller Helen Mirren vakt opsigt i stort set samme polka-prikkede kjole, under tv-festivalen i Monte Carlo.

De to populære personligheder er nemlig begge faldet for sommerens trend - polka-prikker, og skæbnen ville, at de havde valgt den samme kjole fra modegiganten Dolce & Gabbana, dog med forskellig udskæring.

Fotos: All Over

Kjolevalget viser tydeligt, at mode og alder sagtens kan gå hånd i hånd, og ikke nødvendigvis har betydning, så længe det gøres med stil. For Helen Mirren, 71, der iøvrigt runder 72 år 26. juli,  er mere end dobbelt så gammel som hertuginde Catherine af Cambridge, og hun bar sin 50'er inspirerede kjole lige så chick og smart, som den 35-årige hertuginde.

BILLED-BLADETs nyhedsbrevKlik her og meld dig til!

BILLED-BLADETs nyhedsbrev
Klik her og meld dig til!

De store sorte prikker på den hvide kjole er i sig selv i øjenfaldende, men Helen Mirren var iført ekstra blikfang med høje, røde plateau-sandaler med ankelrem.

Kate derimod havde valgt en noget mere lav og sporty sommersandal i sort med ankelrem til sin kjole, og hvor hun bar en hvid håndtaske, havde Helen Mirren valgt en mindre sort selskabstaske til sit dress.

Der bliver næppe nogen kjole-krig mellem hertuginde Kate og Helen Mirren, men det er chancen for at de kunne have mødtes, iført samme kjole fra Dolce & Gabbana, der har vakt opsigt og som formentlig ville have udløst en mindre skandale. For kjolen, der koster 1.650 pund, godt 14.000 kroner, er ikke ligefrem en stangvare.

Da skuespillerinden og hertuginden begge hører til i en klasse, hvor den slags detaljer er uvæsentlige, er der normalt mere styr på kollektionens aftagere, især hvis det er kongelige og offentligt kendte personligheder, men her er dét glippet.

Helen Mirren er, ligesom hertuginde Kate, kendt for deres altid sikre stil og elegance, og denne gang valgte de heller ikke forkert. Og mens Mirren normalt er lidt mere afdæmpet, sværger hertuginden faktisk til prikker, som hun er blevet set iført  utallige gange med forskellige farver som baggrund for prikkerne.