Hilda og Keld satte Danmarks Indsamlingen igang

Keld og Hilda Heick.

Keld og Hilda Heick.

Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Sangerparret Keld og Hilda Heick har ellers nok at se til i disse dage, idet Hilda Heick næste lørdag skal være vært i Dansk Melodi Grand Prix, men at hjælpe andre kunne de ikke sige nej til.

Danmarks Indsamlingen, der kulminerer lørdag aften efter mere end en uges optakt, blev skudt i gang af hele Danmarks populære sangerpar Keld og Hilda Heick, der sang sammen med Ultrabørnene en version af deres 'Jeg ringer på fredag'.

Hjælp os med at kåre Årets TV-favoritter. Stem her!

Egentlig kunne Hilda Heick sidde derhjemme og slappe af, for lørdag aften var hendes eneste fridag forud for værtsrollen i Dansk Melodi Grand Prix på næste lørdag, men tilbuddet om at tage med Keld, der skulle optræde med 'More Jacks' til Danmarks Indsamlingen, kunne Hilda ikke sige nej til. Det gav hende nemlig muligheden for at hjælpe et godt formål.

Hilda Heick havde en personlig gave med

- Jeg kunne nok have trængt til en friaften med benene oppe, men det her kan man ikke sige nej til, hvis man ikke har andet at lave. Og jeg skal jo bare sidde og tage telefoner og snakke med folk, der giver et bidrag. Det bliver man jo ikke træt af ... og ja, så fandt vi på, at vi også skulle synge en sang, smiler Hilda Heick, der på flere planer dermed var med til at gøre en forskel og give sit til Danmarks Indsamlingen - hvor hun iøvrigt, ligesom de andre i call-centret, havde en personlig gave med. 

- Det er en bluse, jeg fik til min 18-års fødselsdag af min mor. Den var meget dyr dengang, og den har altid betydet meget for mig, så jeg har gemt den i alle årene. Jeg vidste, at den engang måske ville glæde en anden. Det håber jeg, siger Hilda Heick.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden