
Hun blev fravalgt sidste år: Nu sætter Karina Frimodt ord på sin Vild med dans-fremtid

Den professionelle danser Karina Frimodt, 46, er et særdeles velkendt ansigt, der i tretten sæsoner er tonet frem på fjernsynsskærmen, når TV 2 har sendt seersuccesen ”Vild med dans”.

I 2023 lykkedes det sågar Karina Frimodt at danse sig til sejren i programmets jubilæumssæson sammen med den professionelle fodboldspiller Kasper Fisker.
En sejr i tv-succesens jubilæumssæson skulle dog vise sig ikke at være lig med en guldbillet til det følgende års programmer.
I 2024 afslørede dansedarlingen nemlig, at TV 2 ikke havde fundet en partner til hende, og hun derfor - til de flestes overraskelse - ikke ville medvirke i dansekonkurrencens 21. sæson.
Selv om Karina Frimodt måtte se sig fravalgt sidste år, har hun bestemt ikke lagt ”Vild med dans”-familien på is. Det fortalte hun, da BILLED-BLADET mødte danseren til Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínssons bryllup, der fandt sted lørdag den 7. juni 2025.
- Jeg ved ikke noget endnu, men tiden nærmer sig, så vi må snart høre noget, fortæller Karina Frimodt, hvorefter hun uddyber.
- Ingen ved noget, men jeg vil gerne, hvis jeg bliver spurgt. Nu må se, afslutter hun.

Karina Frimodt havde sin datter Mathilde, 18, ved sin side, da hun deltog ved dansekollegaens bryllupsfest, der blev afholdt på Refshaleøen i København.

Karina Frimodt debuterede i "Vild med dans" i 2010, og sidenhen har hun danset med tretten forskellige nydansere, her i blandt komiker Uffe Holm, cykelrytter Rolf Sørensen og senest fodboldspiller Kasper Fisker,