5. sep. 2023
Af Caroline Andersen

Husker du Michael Monetz og Maria Donna? Se de nye billeder af deres comeback

Husker du Michael Monetz og Maria Donna? Se de nye billeder af deres comeback
Realityparret Michael Monetz og Maria Donna er efter en lang pause klar til et comeback.

Der er næsten ikke det, som Michael Monetz og Maria Donna ikke har arbejdet med.

Parret har været med i realityprogrammer som "Tæsk en Kendt", deltaget i "Danmark har talent", "4-stjernes middag" og haft deres eget tv-program 'Familien fra Holtewood', hvor man følger familien gennem tykt og tyndt.

Men det er ikke kun realityprogrammer, som parret har erfaring med. Parret har også haft forskellige virksomheder, der blandt andet tæller et rengøringsfirma, et bageri og en skønhedsklinik.

Men nu vender parret tilbage til at optræde igen med sang og musik. Det fremgår i en pressemeddelelse.

Maria og Michael har længe haft gang i mange projekter, blandt andet musicals, manuskriptskrivning og komponering.

– Det får I forhåbentligt at se i det kommende år, siger parret med et glimt i øjet.

Parret afslører også, at de ikke vil være afvisende, hvis en chance om et tv-program bød sig.

Læs mere om: