Husker du Pigen med knogler af glas? Marie har sat sig for at klare stor udfordring
Danskerne lærte Marie Holm Laursen at kende i TV 2-dokumentaren ”Pigen med knogler af glas” for godt ti år siden.
Hun er nu blevet en 27-årig ung kvinde, som lever et liv med den sjældne diagnose osteogenesis imperfecta, OI, hvilket betyder, at hendes knogler nemt brækker.
Derfor kan det også være noget overraskende, at hun nu har sat sig for at gennemføre en stor ting.
Det skriver TV 2.
For noget startskuddet går mandag den 20. maj i Aarhus, står Marie Holm Laursen klar til at løbe Royal Run.
Hun skal løbe med sin søster Kristine og sin gode veninde fra efterskolen Emma. Trioen begiver sig ud på fem kilometer-ruten.
Det er dog ikke helt ufarligt for Marie Holm Laursen at tage den tur, for det mindste kan føre til, at hun brækker knogler.
Selv påpeger hun, at det vigtigste er, hun får spændt selen godt i sin elektriske kørestol, og så at hun holder sig fra kantstene og nedkørsler, hvor det kan gå galt.
Marie Holm Laursen fokuserer dog ikke på alle de risici, der kan gemme sig i Royal Run. Hun stiller op, fordi hun kan – og fordi hun får noget godt ud af det.
- Hvis der er noget glæde at hente, så er det det, jeg gør, og jeg tror, at der er en kæmpe glæde at hente til Royal Run, og jeg tror virkelig, at det er en festdag, fortæller hun til TV 2.
Marie Holm Laursen og hendes makkere begynder deres løbetur, når kong Frederik er ankommet til Mindeparken i Aarhus, hvor løbet skydes i gang omkring klokken 13.45.