9. feb. 2023
Af Catja Klarskov

Husker du vejrværten Per Fløng? Han forsvandt fra skærmen, fik stress og lever i dag et helt andet liv

Per Fløng
Per Fløng
Foto: Jørgen Hjort
Per Fløng var TV 2 Vejrets ansigt i 00’erne, og i bedste sendetid forudså han regn, solskin og storm. Efter ti år forlod han skærmen, og lever i dag et liv udenfor rampelyset.

Per Fløng var meteorolog på TV 2 Vejret, dengang flow-tv stadig var på sit højeste. I bedste sendetid tonede han fra 1999-2010 frem på skærmen, mens han forudså, om danskerne skulle medbringe paraply eller klipklappere på søndagsudflugten. I dag lever han et liv langt fra rampelys og rullende kameraer.

De sidste ti år har han arbejdet som gymnasielærer på Marselisborg Gymnasium, det fortæller han i et interview med lokalavisen.dk, som du kan læse her.

Den daværende vejrvært forlod først jobbet som meteorolog hos TV 2, og modtog kort efter en fyreseddel fra sin nye arbejdsplads DR.

Men selvom Per Fløng i dag har skiftet kendislivet ud med teenagere og lærebøger, så har begge karrierer haft personlige konsekvenser for den tidligere tv-vært.

Karrieren på TV 2 trak ham gennem medie-vælten ad flere omgange. Episoder der har gjort, at Per Fløng hver aften må tage en sovepille for at ramme søvnen. Det fortæller han til lokalavisen.dk.

Når virkeligheden er ved at indhente mig, må jeg overleve fra dag til dag.

Per Fløng

Det nye job var dog ikke kun lykken, og den tidligere tv-kendis har været ramt af en stressreaktion, der tvang ham til at revurdere sit arbejdsliv.

- Jeg tror, jeg havde samtlige tegn på stress. Jeg vil gerne lave nogle sjove ting med eleverne, men når virkeligheden er ved at indhente mig, må jeg overleve fra dag til dag. Mine elever fik bedre undervisning for nogle år siden, fortæller Per Fløng til lokalavisen.dk i et interview, som du kan læse i sin fulde længde her.

62-årige Fløng arbejder igen fuldtid efter sin deltidssygemelding, men kan ikke sige, hvad fremtiden bringer på arbejdsfronten.

Læs mere om: