20. jan. 2023
Af Caroline Andersen

Iben fra X-Factor lider af sceneskræk: Da hun begyndte at synge skete der noget

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

28-årige Iben fra "X Factor".
Video: TV 2 Foto: Lasse Lagoni / TV 2
I aftenens afsnit af X-Factor skal 28-årige Iben synge for dommerne til sin “Six chair challenge”. 

Iben lider af sceneskræk og inden hun skulle på scenen havde hun arbejdet meget med sin sceneskræk.

– Det var nervepirrende og grænseoverskridende at være med i 6-chair challenge, men holdet omkring og de andre deltagere gjorde det til en virkelig fed og sjov oplevelse. Jeg var utroligt nervøs for at skulle stå på scenen, og mit hjerte bankede voldsomt mens benene rystede, da jeg gik derop og begyndte at synge, siger Iben til BILLED-BLADET.

I klippet, som du kan se nederst i artiklen, ser man Iben fortælle Sofie Linde, at for at bekæmpe sin sceneskræk har øvet sig i at synge overfor andre.

– Men da jeg i første omkvæd kunne mærke og høre publikum, kunne jeg rent faktisk slappe lidt af og nyde det. Det er første gang jeg oprigtigt har haft det fedt og nydt at synge foran et publikum, hvilket er en kæmpe sejr for mig, supplerede Iben til BILLED-BLADET.

Iben ender med at modtage et stående applaus fra publikum for sin fortolkning af sangen Rise Up af Andra Day.

Du kan se videoen fra noget af Ibens optræden i toppen af artiklen.

Læs mere om: