Tirsdag, 31. januar 2023 — af Caroline Andersen

Ida og Martins trillinger: Denne ting kan måske forbedre deres balance

Tillykke, I skal have trillinger!
Kendra, Scarlett og Eleanor spiser en is i sommervarmen.
Foto: DR/Lisa Flood
Ida og Martin Christensen fra "Tillykke, I skal have trillinger!" har opsøgt en bandagist for at se om hun kan hjælpe med pigernes balance.

Parret, der har seks børn, har taget nye midler i brug for at finde en måde så deres trillinger kan holde balancen og derved ikke falde så meget.

I aftenens program opsøger de derfor en bandagist, der skal tage aftryk til nogle skinner, der skal hjælpe med at støtte deres ben og fødder.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Det jeg håber de her skinner kan gøre, det er at hjælpe dem til at styrke musklerne så de får en mere naturlig gang, siger Ida Christensen i programmet.

Skinnen som pigerne skal have på, skal særligt hjælpe dem med at undgå at gå på tæer.

Skinnerne er også noget, der er faldet i god jord hos de tre trillingepiger.

– De glæder sig. De har fået lov til at vælge de her print og de er fuldstændig vilde med bandagist-Helle. Hvis det kan hjælpe Kendra med ikke at falde 40 gange på en dag, så vil det være fuldstændig fantastisk, siger Ida Christensen i programmet, der bliver sendt kl. 20.30 på DR1.  

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden