22. feb. 2023
Af Catja Klarskov

Prins William og prinsesse Catherines private bolig gemmer på finurlige indretningsdetaljer

Prins William og prinsesse Catherine af Wales 
Prins William og prinsesse Catherine af Wales
Foto: James Whatling / MEGA
Prins William og prinsesse Kate flyttede sidste år til Adelaide Cottage i Windsor, og deres nye private bolig gemmer på finurlige indretningsdetaljer.

Sidste år rykkede prins William og Catherine, hertuginden af Cambridge, familien fra Kensington Palace i London til mere landlige omgivelser i Adelaide Cottage i Windsor.

Nu bor prins William, prinsesse Kate og børnene, George, Charlotte og Louis i et idyllisk hjem på landet, som gemmer på finurlige og historiske indretningsdetaljer. Det skriver Hello Magazine i en artikel, som du kan læse her.

Her er det royale soveværelse nemlig dekoreret med gyldne delfiner og sømandsreb som loftdekorationer.

Skyggerebet er genbrug og stammer oprindeligt fra en gammel royal yacht. De dekorative detaljer skaber tilsammen et nautisk og maritimt tema i de private gemakker.

Det er dog uvist, om parret har omfavnet de finurlige og historiske detaljer, som Adelaide Cottage har at byde på, eller om de lod boligen blive moderniseret inden indflytning.

Årsagen til den royale flytning fra Kensington Palace var ønsket om at tilbringe mere tid sammen med prins Williams aldrende farmor, dronning Elizabeth. Desværre afgik Dronningen ved døden samme måned, som barnebarnet og familien rykkede teltpælene op.

Dronning Elizabeth gjorde Windsor Castle til sin permanente residens i starten af 2020. Dermed flyttede hun fra Buckingham Palace i hovedstaden, som ellers havde udgjort hjem størstedelen af hendes liv.

Selv om den britiske kronprins desværre kun nåede ganske kort tid som nabo til sin farmor, så er den royale familie faldet godt til i Windsors friske landluft.

Her deler deres hjem, Adalaide Cottage, og det ikoniske Windsor Castle, som dronning Elizabeth boede på ved sin død, desuden sjove detaljer. Begge er nemlig tegnet af arkitekten Jeffry Wyatville.

Læs mere om: