13. maj. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Alexander Rybak charmerede alle, da han vandt Eurovision i 2009: I de 11 efterfølgende år gemte han på en dyster hemmelighed

Alexander Rybak under Eurovision Song Contest i 2009. 
Alexander Rybak under Eurovision Song Contest i 2009.
Foto: Ritzau Scanpix
Alexander Rybak vandt Eurovision Song Contest I 2009.

Da Alexander Rybak tog Europa med storm i 2009, var der ingen tegn udadtil på, at stjernen havde det svært.

Den storsmilende sanger vandt på imponerende vis Eurovision Song Contest med sangen ”Fairytale”, og fik det højeste antal point nogensinde i det gamle pointsystem.

Alexander Rybak under Eurovision Song Contest i 2009. 
Alexander Rybak under Eurovision Song Contest i 2009.
Foto: Ritzau Scanpix

Men nogenlunde samtidig begyndte et misbrug, der varede i 11 år.

Det afslørede den 37-årige sanger på sin Instagram i 2020.

Her fortalte den hviderussisk-norske stjerne, at han længe havde været dybt afhængig af både sovepiller og antidepressiv medicin, og at misbruget havde haft alvorlige konsekvenser for hans privatliv.

- Det startede harmløst, men til sidst ødelagde det næsten mit liv, fortalte en ærlig Alexander Rybak.

Alexander Rybak der i årevis havde bragt glæde med sin musik, fortalte, at han var færdig med at lade som om, at alt var okay, når det var langt fra sandheden.

Han startede i behandling for sit misbrug i 2020, og efterfølgende valgte han at vende tilbage til studierne.

Alexander Rybak flyttede derefter til USA, og i 2022 færdiggjorde han sin kandidatgrad i filmmusik fra Columbia College Chicago.

Læs mere om: