11. jun. 2012
Af af Louise Møller

Beckham nød en dag i Disneyland med alle børnene

David Beckham lægger ikke skjul på sin glæde over, at parrets fjerde barn blev en pige
David Beckham lægger ikke skjul på sin glæde over, at parrets fjerde barn blev en pige
Foto: AOP
Det var en stolt David Beckham, som havde sin lille datter, Harper, på den ene arm og den anden rundt om sin Victoria.

Som en helt almindelig familie tilbragte David og Victoria Beckham en dag i Disneyland i Californien med deres tre drenge, Brooklyn, Romeo og Cruz, og naturligvis deres lille dejlige datter, Harper, på et år.

Familien lyste af lykke og kærlighed, og børnene prøvede naturligvis parkens mange forlystelser. I starten havde lille Harper en korrekt stråhat på mod solens stråler, men den blev hurtigt erstattet med en hårbøjle med gigantiske Minnie Mouse-øre.

Selvom de tre drenge har en alder til at prøve vilde forlystelser, var de tålmodigt med, da Harper skulle prøve karruselen.

Tilsyneladende har fire børn ikke gjort skade på kærligheden mellem det berømte par, som mange ikke levnede de store chancer i forholdets begyndelse i 1998. Men trods utallige rygter om utroskab, lyser kærligheden ud af parret, som kun er blevet stærkere efter lille Harper.

Læs mere om: