22. feb. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Bruce Willis alvorligt syg: Sådan støtter familien ham i den svære tid

Bruce Willis.
Bruce Willis.
Foto: Ritzau Scanpix
Bruce Willis har fået konstateret frontotemporal demens.

I sidste uge bekræftede Bruce Willis’ familie, at stjernen har fået konstateret frontotemporal demens.

Bruce Willis’ familie, bestående af hustruen Emma Heming Willis og parrets to børn Marble, 10, og Evelyn, 8, samt ekskonen Demi Moore og døtrene Rumer. 34, Scout, 31, og Tallulah, 29, udsendte en samlet pressemeddelelse med den triste nyhed.

En kilde tæt på familien fortæller nu til People Magazine, at hele familien står sammen for at støtte den tidligere skuespiller, der trak sig tilbage fra rampelyset i marts 2022 efter han blev diagnosticeret med afasi.

Familien fokuserer nu angiveligt på at holde ham aktiv, så både hans krop og hjerne bliver trænet på daglig basis. De har derfor sørget for et travlt program, så han kan leve så fuldt ud som muligt.

- Familien er tættere end nogensinde før. Hun [Emma Heming] vil have, at de skal huske Bruce som en fantastisk, sjov far. Hun ønsker, at de skal have de bedste minder om ham, fortæller kilden til det amerikanske medie.

Der er derfor ingen tvivl om, at de alle tilbringer så meget tid sammen som de overhovedet kan, for at støtte deres elskede far.

I weekenden takkede datteren Scout Willis for al den støtte og kærlighed, stjernen og familien har fået siden den triste nyhed blev udmeldt.

Hun skrev, at hun er overvældet af støtten, og at den betyder meget for hele familien i den vanskelige tid.

Læs mere om: