
Dennis Knudsen: Sådan holder jeg nytårsaften med mine børn

Med børnene som centrum skal Dennis Knudsen fejre overgangen til det nye år hjemme i huset i Korsør.

- Jeg bliver herhjemme med børnene, og så kommer der to vennepar og en veninde, fortæller Dennis Knudsen, der har sønnerne Lucas på tre og et halvt år og Noah på halvandet.

Med er naturligvis også lille Aura på tre måneder, der for nylig var med farmand og sine to storebrødre på en lille før-juleferie på Club La Santa Lanzarote.

Første nytårsaften i Korsør
- Der er også nogle naboer med børn hjemme, så vi kan se fyrværkeri sammen.
- Jeg har købt lidt knaldperler til drengene, men ellers nyder vi de andres fyrværkeri, lyder det fra far Dennis.
- Jeg er spændt på vores første nytår her i Korsør.
Mad udefra
Jeg tror, det bliver flot med fyrværkeri – især hvis det er klart vejr, og man kan se fyrværkeriet udover Fyn.
Dennis Knudsen har bestilt maden til nytårsaften udefra.
- En luksusmenu fra Sticks and Sushi med hummersuppe til start.
Naomi er med
1. november mistede Dennis Knudsen Auras tvillingesøster Naomi til vuggedød.

Halvdelen af Naomis aske er spredt ud over havet ved Korsør, som Dennis Knudsen har udsigt over fra sit hus.

- Så Naomi er også med os nytårsaften.
- Hun er i himlen og i havet og sidder på min skulder, forsikrer Dennis Knudsen.