Designer bag kronprinsesse Mary og Maries kjoler stormer frem

Danske Malene Birgers design hører til blandt favoritterne hos kronprinsesse Mary, og nu også prinsesse Marie.
Men også hos ikke-kongelige og kendte, er designet populært. Så populært, at Malene Birger har haft en vækst på intet mindre end 3.605 % over de sidste fire år.
Det er Børsens årlige Gazelle-kåring, der har givet By Malene Birger en flot andenplads, på landsplan. Kun overgået af et mobilselskab.
Malene Birger er dermed en af erhvervslivets absolutte hurtigløbere - takket være et design, der matcher ønsket og behovet hos både de kongelige, kendte og alle os andre.