Annonce
8. maj. 2011
Af af Dorte Quist

Jesper Høvring: Hertuginde catherines kjole var flottere end Victorias

Jesper Høvring
Jesper Høvring
Foto: Krestine Havemann
Annonce
Kronprinsesse Marys designer Jesper Høvring er fuld af beundring for Kates brudekjole.

- Jeg var meget begejstret for kronprinsesse Victorias svenske brudekjole sidste år, men jeg må sige, at jeg næsten bedre kan lide Catherines på grund af de mange flotte detaljer, der er moderne nu. Den er let, ung og forårsagtig og trækker tråde både i retning af moderne og traditionelle brudekjoler. Og så er der ikke en finger at sætte på håndværket. Det er sublimt, fortæller Jesper Høvring og forklarer, at det er blonderne og den dybe hjerteformede udskæring, som er moderne i brudekjoler i dag. Samtidig giver kjolens silhuet - hvepsetaljen, hofterne og tournure-effekten - den sit victorianske islæt.

Brudekjolen er designet af Sarah Burton, der er kreativ direktør og chefdesigner i couture-huset Alexander ­McQueen, som er kendt som et super-avantgarde modehus.

- Der er ingen tvivl om, at kongehuset har fået kjoleforslag fra flere modehuse. Jeg kunne forestille mig, at de har valgt McQueen, fordi de er kendt som fantastiske håndværkere, og fordi de har kombineret modernitet og tradition i designet af kjolen, siger Høvring.

Annonce

Kates brudekjole har silhuet i A-facon, mens skørtet åbner sig som et blomsterhoved. Kjolen er syet i hvid og elfenbensfarvet, blankt silke-gazar-stof samt blomstrede kniplinger på tyndt chiffon på både skørtet og overdelen. Prins William havde flere uniformer at vælge imellem, men valgte den farverige og superflotte fra The Irish Guards, hvor han netop var blevet udnævnt til oberst i februar. Regimentets bjørneskindshue havde han dog skiftet ud med en mere beskeden kasket.

Mere om: