Victoria Beckham hædret af den britiske dronning
Det er lykkedes 42-årige Victoria Beckham at gøre en flot karriere inden for mode og design efter sin tid som sanger i den britiske popgruppe Spice Girls. I dag er hun en prisvindende designer og har med stor succes lanceret en tøjkollektion under sit eget navn.
Den indsats har vundet dronning Elizabeths anerkendelse, og hun har tildelt designeren en fornem orden, Order of the British Empire. Udnævnelsen blev offentliggjort som en del af dronningens årlige nytårsudnævnelser.
LÆS MERE: Dronning Rania og Victoria Beckham hånd i hånd
Victoria Beckham i fornemt selskab
Det er en stor ære, at Victoria Beckham skal modtage den fornemme orden. Order of the British Empire (ofte forkortet OBE), er en orden, som gives til personer, der har repræsenteret deres land på fornem vis.
Ifølge Hello Magazine modtager sangerinden hæderen på grund af sin indsats inden for mode og velgørenhed.
David Beckham har modtaget samme orden
Ud over sin modekarriere er Victoria Beckham også ambassadør for UNAIDS og har i den anledning for nylig besøgt Kenya, som man kan se påp billedet herunder:
Victoria Beckham bliver ikke er den første i Beckham-familien, som modtager dronningens orden. Hendes mand, den verdensberømte fodboldspiller David Beckham, modtog den samme hæder i 2003, hvilket han beskrev som sit livs stolteste øjeblik.