25. okt. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Céline Dion er alvorligt syg: Nu deler søsteren en positiv nyhed

Céline Dion.
Céline Dion.
Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix
Céline Dion lider af en alvorlig sygdom, men det betyder ikke, at hun har givet op. Det fortæller søsteren i et nyt interview.

Céline Dion delte sidste år, at hun lider af den uhelbredelige neurologiske sygdom "stiff person syndrome".

Siden da har ”My Heart Will Go On”-sangerinden været nødt til at aflyse sine koncerter, da hun ikke længere er i stand til at optræde.

I september delte hendes søster, Claudette Dion, den nedslående nyhed, at lægerne ikke havde haft held med at finde medicin, som kunne hjælpe stjernen.

Nu er der dog en positiv melding.

Claudette Dion fortæller til det franske medie Showbizz, at selv om hendes søster er alvorligt syg, så har hun ikke givet op på livet.

- Hun er slet ikke deprimeret, tværtimod er hun virkelig fuld af livsglæde, fortæller søsteren.

Claudette Dion giver ikke en opdatering på stjernens tilstand, men hun fortæller, at Céline Dion har været i Denver flere gange for at mødes med forskere.

Familien krydser derfor fingre i håbet om, at der snart findes medicin, som gør Céline Dions tilstand bedre.

Læs mere om: