9. maj. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Efter 18 års ægteskab skal Kevin Costner skilles: Her er årsagen til bruddet

Christine Baumgartner og Kevin Costner.
Christine Baumgartner og Kevin Costner.
Foto: Ritzau Scanpix
Kevin Costner og Christine Baumgartner skal skilles.

Det blev i sidste uge bekræftet, at Hollywoodstjernen Kevin Costner skal skilles fra sin hustru gennem 18 år, Christine Baumgartner.

I forbindelse med udmeldingen lød rygterne på, at det var Christine Baumgartner, som ønskede skilsmissen, og nu bekræfter en kilde over for People, at det er sandt.

Ifølge kilden er det Kevin Costners travle arbejdsliv og manglende tilstedeværelse hos familien, der angiveligt er årsagen til bruddet.

- Når han filmer, er Kevin ikke særlig meget til stede. Hans fravær er rigtig hårdt for hende, fortæller kilden.

En talsmand for Kevin Costner bekræfter samtidig, at situationen er sørgmodig og at skilsmissen er ude af hans kontrol.

Kevin Costner og Christine Baumgartner har sammen børnene Cayden, 16, Hayes, 14, og Grace på 12 år. Skuespilleren har desuden fire ældre børn fra et tidligere forhold.

Læs mere om: