Er Pippa stadig sammen med Alex?
Således var Pippa på plads for at overvære, da kæresten forleden spillede cricketkamp for sit tidligere skolehold, Eton Ramblers, som han nu er blevet kaptajn for, efter at have stoppet sin professionelle karriere som cricket-spiller for England.
Udstyret med picknic-kurv og i en sød rød kjole og flade lyse ballerinasko kom Pippa Middleton for at overvære kærestens hold, der spillede finale i London Shenley Club i Herfordshire. Men selvom Pippa fra sin plads på første række, heppede det bedste hun kunne, hjalp hendes støtte ikke. Alex og holdet tabte til The Old Malvernians og Pippa var hurtigt klar med trøstende ord og kærlige kys og kram.
Kærlige kys og kram
Trods rygter om, at parret skulle være gået fra hinanden, så de begge både afslappede og glade ud og ingen af dem forsøgte at skjule deres følelser og med de mange kærlige kys og kram mellem parret slog Pippa Middleton fast, at hun i hvert fald ikke er single, sådan som flere medier har skrevet.
Siden Pippa var brudepige for sin søster Kate, da hun 29.april giftede sig med prins William, har hendes popularitet været stigende og hun har flere gange været sat i forskellige romantiske sammenhænge bl.a. med prins Williams bror, Harry, ligesom hun adskillige gange er blevet beskrevet som single, fordi hun havde brudt med Alex Loudon.
Men hvis forholdet på nogen måde har været sat på stand by, så spiller det igen for Pippa og Alex.