5. sep. 2012
Af af Malan Joensen

Festlige Pippa Middleton lærer fra sig

Pippa Middleton
Pippa Middleton
Foto: AOP
Nu kan man få tips og tricks til festlige begivenheder fra hertuginde Catherines søster, Pippa Middleton

Hertuginde Kates søster, Pippa Middleton, der er næsten lige så berømt som sin royale søster, springer nu ud som forfatter, skriver people.com.

Det sker med bogen "Celebrate: A Year of Festivities for Families and Friends", en 400-siders bog om festplanlægning, hvor Pippa Middleton blandt andet deler ud af sin erfaring fra familiefirmaet Party Pieces.

- Det er en brugbar og praktisk guide til forskellige britiske begivenheder, og jeg håber, den vil give ideer og inspiration, som ikke nødvendigvis koster så meget. At holde selskaber, uanset om det er store eller små, kan være stressende og skræmmende, så det handler om at finde en måde at gøre det på, hvor man også kan nyde processen, siger Pippa Middleton.

Ifølge People.com udkommer bogen på forlaget Viking den 30. oktober og vil koste omkring 50 dollars (ca. 300 kroner, red.).

Læs mere om: