84-årige Robert Redford i sorg: Min søn er død

Robert Redford, Jamie Redford

Robert Redford, Jamie Redford

Foto: Ritzau Scanpix
Hollywood-legenden Robert Redfords søn er død af kræft

"Jamie døde i dag. Vore hjerter er knuste".

Få ord på Robert Redfords instagramside - men ord, som dækker over en stor og ubegribelig sorg. Den 84-årige Hollywoodstjernes søn, Jamie Redford, tabte en længere kamp mod leverkræft og døde fredag, efter kræften var vendt tilbage for to år siden. Han blev bare 58 år.

Levede i håbet

Jamie Redford blev ramt af leverkræft for 30 år siden, men efter en succesrig levertransplantation fortsatte han med at leve sit liv fuldt ud. Han giftede sig med sin ungdomskæreste, Kyle - og parret fik 32 skønne år sammen samt to pragtfulde børn.

- Uden vores skønne børn, var vi ikke kommet igennem de to sidste svære år, fortæller Kyle til nyhedsbureauet AP.

Spar op til 838 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Jamie havde til det sidste håbet, at en ny levertransplantation kunne have reddet ram. Men kræften kom først.

I fars fodspor

Jamie Redford var fulgt i sin berømte fars fodspor - og de to arbejdede sammen om flere filmprojekter. Blandt andet stiftede de sammen "The Redford Foundation", der støttede bæredygtig filmproduktion.

Robert Redford er en af Hollywoods største nulevende stjerner - med en karriere der strækker sig over 60 år, siden han i 1959 havde sin første lille filmrolle. Han var fra 1958 til 1985 gift med Lola - og parret fik fire børn sammen.

Robert Redford har en gang tidligere oplevet sorgen over at miste et barn. Hans første søn, Scott, der blev født i 1959, døde, da han var blot to måneder gammel.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden