Anette Støvelbæk: Jeg havde en skøn barndom

- Jeg har haft en skøn barndom. Mange af mine venner sagde: "Nej, hvor er du heldig med din familie. Sådan nogle forældre vil jeg også gerne have", når de var på besøg.

- Jeg voksede op i Urbanplanen, et betonbyggeri, der dengang var helt nyt og moderne. Min far var forstander på en ungdomspension og havde en tjenestebolig. Jeg elskede stedet, hvor jeg boede, til jeg var 16 år, for der var altid mange børn at lege med og store gårdområder med legepladser.

Fantastiske forældre

- Og uden at smøre for tykt på, så har jeg nogle fantastiske forældre. De er meget åbne og tolerante og har givet mig plads til at være den, jeg er. Min tolerance har jeg dem at takke for. Døren til vores private hjem stod altid åben, hvis nogle af beboerne havde behov for at få lidt ekstra omsorg. Jeg syntes måske selv som lille pige, at mine forældre var lidt for "rare", når vi pludselig var adskillige ekstra omkring juletræet eller påskebordet, for jeg ville gerne have min mor og far for mig selv. Men mine forældre er nogle gode mennesker. De har holdt sammen, og om tre år kan de fejre guldbryllup.

Som barn beskriver Anette sig selv som "sød og forholdsvis artig".

Jeg var en sen starter

- Jeg havde mange venner, men til tider tror jeg nu godt, jeg kunne være en kende dominerende. Jeg var god til at bestemme, hvad vi skulle lege. Men da jeg jo er født og opvokset i en social familie, vidste jeg selvfølgelig godt, hvor grænsen gik. Jeg tror egentlig, jeg er blevet sødere som voksen! griner skuespilleren, der i teenageårene ikke havde de store oprør.

- Når det gjaldt kærlighed, så var jeg nok en sen starter. Der var noget halvkæresteri, men min første ægte kæreste, det var Lars. Jeg ville vente på den rette. Jeg var 18 år, da jeg mødte ham, siger Anette om sin mand, kollegaen Lars Mikkelsen, med hvem hun har sønnerne, Lue, 15, og Thor, ni år.