Angelina Jolie har fået en svigerdatter: Hun er cool
Maddox Jolie-Pitt er kun 12 år, men han har allerede fået sit første langdistanceforhold.
Til premieren på filmen ”Maleficent” afslørede hans mor Angelina Jolie nemlig, at hun har fået en svigerdatter, som bor i England.
- Min søn dater, han har en kæreste, fortalte skuespilleren ifølge Hello Magazine til Entertainment Tonight.
Skuespilleren understregede, at både hun og ægtemanden Brad Pitt har sagt god for den unge pige.
Jeg er heldig
- Jeg vil ikke gøre min søn flov, men hun bor i England og er meget cool, forklarede Angelina Jolie og uddybede:
- Vi rejser dertil så ofte som muligt. Det er meget sødt, og hun er en skøn pige, så jeg er heldig. Indtil videre kommer vi godt ud af det med hinanden.
Hollywood-stjernens adoptivsøn fra Camdodia er den ældste i en søskendeflok på seks, og han var med forældrene til ”Maleficent”-premieren i Los Angeles, hvor Angelina Jolie spiller hovedrollen.