14. sep. 2014
Af Karina Didriksen

Arnold Schwarzenegger fjerner ekskonen fra maleri

Arnold Schwarzenegger.
Arnold Schwarzenegger.
Foto: AOP
Skuespilleren har fået Maria Shrivers ansigt fjernet fra et stort portræt fra hans tid som Californiens guvernør.

Da Arnold Schwarzenegger fik malet et stort selvportræt i 2003 i forbindelse med sin titel som Californiens guvernør, havde han en lille broche på kraven med et billede af sin daværende hustru, Maria Shriver.

For et par dage viste han maleriet frem for offentligheden, fordi det skulle udstilles på et museum i Sacramento i Californien. Men på magisk vis var ekskonens ansigt forsvundet fra portrættet.

67-årige Schwarzenegger og 58-årige Shriver meddelte, at de skulle skilles i 2011 efter 25-års ægteskab, hvorefter det kom frem, at den østrigske skuespiller havde fået et barn med familiens tidligere barnepige.

Dårligt lavet

Nu er Shrivers ansigt så blevet malet over med blå maling på det store portræt.

- Uanset hvem der står bag denne overmaling, er det ikke særlig godt lavet. Det står meget tydeligt frem på den venstre side af hans krave og er på størrelse med en baseball, siger turguide i Sacramento, Richard Granis, til The New York Post.

Maleriet skal udstilles for at hylde Schwarzeneggers karriere, der indebærer jobs som bodybuilder, skuespiller, forretningsmand og toppolitiker.

Læs mere om: