21. feb. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Austin Butler vandt BAFTA for Elvis: Sendte kærlig hilsen til Lisa Marie og familien

Austin Butler og Lisa Marie Presley. 
Austin Butler og Lisa Marie Presley.
Foto: Ritzau Scanpix
Austin Butler vandt for sin præstation i ”Elvis”.

Årets BAFTA-uddeling løb af stablen den 19. februar, hvor der blev uddelt et hav af eftertragtede statuetter.

Her vandt 31-årige Austin Butler prisen for bedste skuespiller for sin portrættering af Elvis Presley i filmen ”Elvis”.

Da han tog imod den prestigefyldte pris, kæmpede han med tårnene, mens han fortalte, at han håber, han har gjort Presley-familien stolt.

I januar døde Elvis’ datter, Lisa Marie Presley, efter hun blev indlagt med et hjertestop. Hun blev 54 år.

Under sin takketale satte Austin Butler også ord på det tragiske dødsfald, der rørte ham dybt. Inden Lisa Marie Presleys død havde de to fået et nært venskab.

- Det har været en virkelig ufattelig tragisk tid. Sorg er en lang proces, så mit hjerte og min kærlighed er altid med dem. Jeg føler mig beæret over at være blevet budt velkommen i familien, sagde skuespilleren i sin takketale.

Austin Butler vandt tidligere på året en Golden Globe for sin præstation i den anmelderroste ”Elvis”. Han er også nomineret i kategorien for den bedste mandlige hovedrolle til årets Oscaruddeling, som finder sted den 13. marts.

Læs mere om: