20. sep. 2016
Af Pia Meisner

Brad Pitt og Angelina Jolie skal skilles

Brad Pitt og Angelina Jolie
Brad Pitt og Angelina Jolie til Oscar-uddelingen i 2014.
Foto: AOP
Et af verdens mest berømte ægtepar, Hollywood-stjernerne Angelina Jolie og Brad Pitt er gået fra hinanden. Det oplyser Angelina Jolies advokat i en pressemeddelelse.

Skuespillerparret Brad Pitt og Angelina Jolie er gået fra hinanden.

Det bekræfter Angelina Jolies advokat, Robert Offer, i en pressemeddelelse overfor bl.a. USA TODAY.

Hensyn til familien

Advokat Robert Offer fortæller, at Angelina Jolie mandag den 19. september har søgt om skilsmisse fra Brad Pitt. Offer understreger samtidig, at beslutningen er truffet af hensyn til familien.

LÆS MERE: Alt om Brad Pitt og Angelina Jolies liv sammen

41-årige Angelina Jolie har igennem sin advokat meddelt, at hun ikke ønsker at kommentere skilsmissen yderligere.

Skilsmissen kommer som et stort chok for mange, da Brad Pitt, 52, og Angelina Jolie, 41, virkede som et af Hollywoods lykkeligste og sammentømrede par.

Brangelina", som fans har yndet at kalde parret, har dannet par siden 2004 og giftede sig i august 2014.

Angelina Jolie og Brad Pitt har seks børn

De har seks børn sammen - Maddox, Pax, Zahara, Shiloh samt tvillingerne Vivienne og Knox.

Det er tredje gang, Angelina Jolie skal skilles. Hun har tidligere været gift med den britiske skuespilller Jonny Lee Miller (1996-1999) og med den amerikanske skuespiller og instruktør Billy Bob Thornton (2000-2003)

LÆS MERE: Angelina Jolie om Brad Pitt: Dejligt at være mand og hustru

Brad Pitt har også prøvet at blive skilt før. Han var fra 2000-2005 gift med "Venner"-skuespilleren Jennifer Aniston.

Se det store billedgalleri med Brad Pitt og Angelina Jolie her:

GALLERI: Brad Pitt og Angelina Jolie

Læs mere om: