20. jan. 2017
Af Casper Nielsen

Casper Christensen og Isabel er blevet forældre

Casper Christensen
Foto: Birger Storm / BILLED-BLADET
Casper Christensen er blevet far for tredje gang. Fru Isabel har født en velskabt lille dreng. Det bekræfter Klovn-komikeren over for BILLED-BLADET.

Casper Christensen går ind i weekenden som nybagt far. Hans kone gennem to år, Isabel, datter af TV-vært Jarl Friis-Mikkelsen – fødte fredag den 20. januar en velskabt lille dreng.

LÆS MERE: Casper Christensen gifter sig med Isabel Friis-Mikkelsen

Mens det er Casper Christensens tredje barn er det fru Isabels første. Og heldigvis gik fødslen helt efter planen.

Navnet er ikke på plads

Hvad den lille ny skal hedde er endnu en hemmelighed. Først og fremmest glæder komikeren og Isabel Friis-Mikkelsen sig over, at alt er gået godt.

- Det er gået 100 procent planmæssigt, og alle er glade og sunde, skriver Casper Christensen i en SMS til BILLED-BLADET.

48-årige Casper Christensen har i forvejen børnene Cajsa, 19, og Marvin, 17 fra sit ægteskab med Anette Toftgård.

LÆS OGSÅ: Ekskonen Anette Toftgård samlede alle Caspers kvinder

Læs mere om: