Columbo har 50 år på bagen: Sådan gik det Peter Falk

Foto: MEGA
Detektiven Columbo blev et elsket indslag på TV i 1971. Helt op til 2003 spillede Peter Falk rollen som Columbo.

"Lige et sidste spørgsmål..." 

Detektiven Columbo kunne være på vej ud af døren, da han lige kunne nå at vende sig om og stille det afgørende spørgsmål, som løste sagen.

I 69 afsnit spillede Peter Falk Columbo i serien af samme navn, der løb fast på NBC fra 1971 til 1978 og igen lidt mere sporadisk på ABC fra 1989-2003.

Rollen blev hans største, og han inkasserede en håndfuld priser for den - blandt andet en Golden Globe.

Og faktisk var replikken "Just one more thing..." helt tilfældig.

Manuskriptforfatteren havde skrevet en scene alt for kort, men havde fået Columbo til at gå ud af døren. I ren dovenskab gad han ikke skrive scenen om, så han fik bare Columbo til at vende om med et sidste spørgsmål.

Det blev en gennemgående ting igennem serien.

Man ser aldrig Columbos hustru

Columbo blev med sin cigar, sin cottoncoat (der var Peter Falks egen jakke) og sin Peugeot 403 cabriolet en af de mest populære detektiver - på trods af at vi aldrig lærer hans fornavn at kende. Kun flygtigt står der Frank på hans skilt, men navnet bliver aldrig sagt højt.

I serien ser man aldrig hans hustru, der ellers bliver talt flittigt om, men i virkeligheden giftede Peter Falk sig med Alyce Mayo, som han adopterede to tvillingepiger med, hvoraf den ene blev så inspireret af sin fars rolle, at hun blev privatdetektiv. 

Senere blev han dog skilt fra sin hustru og gift igen med skuespilleren Shera Danese, der havde flere gæsteoptrædener på "Columbo" end nogen anden skuespillerinde.

Nåede aldrig den sidste sag

I 2007 fortalte Falk, at han havde valgt et manuskript til et sidste afsnit af serien med titlen "Columbos sidste sag", men han nåede aldrig at genoptage rollen som den forvirrede detektiv.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Senere samme år blev han nemlig diagnosticeret med demens og året efter fik han konstateret Alzheiemers.

Heldigvis nåede han i 2006 at skrive sine erindringer i bogen "Just one more thing", hvis titel refererer til det der sidste spørgsmål, Columbo fik opklaret sine sager med.

Et af de sidste officielle billeder af Peter Falk.
Foto: Mega

Et af de sidste officielle billeder af Peter Falk.

Den 23. juni 2011 døde han efter en hård omgang lungebetændelse, og hans døtre fortalte, at de altid vil huske hans visdom og hans humor.

Efter hans død blev en ny lov vedtaget, der sikrer børn af ældre at få oplysninger om deres forældre. Loven hed Peter Falks Lov.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden