Daniel Craig har fundet sin nye James Bond-pige

Daniel Craig

Daniel Craig

Foto: AOP
Lea Seydoux fra Frankrig har slukket drømmen for de danske, svenske og norske piger, der også var i spil som Daniel Craigs næste Bond-pige.

Daniel Craig kan se frem til forførende franske kys, når den nye 007-film begynder optagelser til december, skriver Daily Mail.

Franske Lea Seydoux – bl.a. kendt som blond lejemorder i ”Mission Impossible” og fra ”Adeles liv” – har gjort, hvad en del danske kvinder – fra Sarah Grünewald til Birgitte Hjort Sørensen – alle har forsøgt: At vinde rollen som den nye Bond-babe i næste års 24. officielle 007-film, der får verdenspremiere 23. oktober.

Det var ellers længe en skandinavisk pige, filmmagerne ledte efter.

Men efter at filmmagerne har droppet at lave optagelser i det dyre Norge, og i stedet har henlagt en del af produktionen til Østrig, har de altså også valgt at se sig om efter en Bond-girl fra det sydlige Europa.

Lea Seydox er 29 år og vil til november møde ind til læseprøver i London sammen med Daniel Craig og Albert Fiennes, der overtager Judi Dench's rolle som spionchefen M.

Lea Seydoux
Foto: AOP

Lea Seydoux

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden