30. maj. 2013
Af Casper Nielsen

Derfor sagde Viggo Mortensen nej til Hobitten

viggo mortensen
Viggo Mortensen
Foto: AOP
Viggo Mortensen havde en logisk grund til at sige nej til ”Hobitten”, selvom han spillede hovedrollen i forgængeren ”Ringenes Herre".

Da Peter Jacksons kæmpehit 'Hobbitten' havde premiere i december sidste år, undrede mange sig: Hvor var Viggo Mortensen på rollelisten?

Manden, der havde spillet Kong Aragorn i ”Ringenes herre” brillerede med sit fravær, mens andre stjerner fra Tolkiens 'Ringenes Herre', såsom Ian Mckellen og Elijah Wood var med i filmen.

I et nyt interview med avisen The Guardian- som bt.dk citerer - forklarer Viggo nu selv hvorfor:

- Allerede før optagelserne startede, i 2008, spurgte én af filmens producere, om jeg var interesseret. Jeg spurgte ham, om han vidste, at Kong Aragorn slet ikke er med i bogen, som filmen er baseret på. Der er 60 år imellem "Hobbitten" og "Ringenes Herre".

Derfor valgte han at koncentrere sig om andre projekter, såsom ”On the Road", hvor han bl.a. spiller sammen med Kristen Stewart. Og i den kommende "Two Faces of January", hvor Kirsten Dunst og Oscar Isaac er hans kolleger.

Læs mere om: