
Det sidste farvel til Brigitte Bardot: Havde valgt anderledes kiste

Det var den 28. december, at nyheden om Brigitte Bardots død trak overskrifter verden over.
Den tidligere filmstjerne blev 91 år gammel.

Onsdag blev hun begravet fra Notre-Dame de l’Assomption i Saint-Tropez. Ceremonien blev desuden transmitteret på skærme uden for kirken.
Det skriver The Guardian.
For ceremonien blev Brigitte Bardots kiste kørt i procession gennem Places des Lices og til havnen i Saint-Tropez.
Hendes kiste blev ført ind i kirken til en sang af den amerikansk-græske operasanger Maria Callas.
Brigitte Bardot blev begravet i en noget anderledes kiste.
For billederne fra ceremonien afslører, at kisten ikke var lavet i træ, men derimod var hun i en kurvekiste i to forskellige farver.
Kisten var pyntet farverige blomster i gule og orange nuancer.

Brigitte Bardots mand Bernard d’Ormale holdt tale ved ceremonien, hvor han fortalte, at den tidligere filmstjerne var død af kræft.
Han fortalte, at hun havde gennemgået to operationer, som hun var kommet oven på efter, før hun desværre døde i december.
Foruden Brigitte Bardots nærmeste deltog også en række kendte personligheder blandt andre de franske sangere Jean-Roch og Mireille Mathieu samt tv-personlighed Caroline Margeridon og dyreaktivist Paul Watson.
Derudover deltog politiker Marine Le Pen, som Brigitte Bardot tidligere har udtrykt sin støtte over for.
