24. feb. 2018
Af af

Det vidste du - måske - ikke om Grease

https://imgix.billedbladet.dk/storage_1/media/grease2.jpg
Foto: ALL OVER PRESS
Kæmpe-hittet "Grease" er set og genset af millioner af mennesker verden over. Her er lidt film-fakta, som du måske ikke kendte til.

Dansefilmen ”Grease” fra 1978 plejer at trække gode seertal, når den vises i TV.

Og mange kan både sange og replikker fra filmen, der blev den bedst indtjendende film i 1978.

Her er lidt fakta om filmen, som du måske ikke kendte til:

Elvis Presley afslog rolle i filmen

Elvis Presley blev oprindeligt tilbudt rollen som skytsengel i "Grease".

Sangeren, der døde i 1977, afslog dog rollen.

Gamle teenagere

Selv om skuespillerne i filmen spiller teenagere, havde de alle en alder, der var langt højere ifølge hollywood.com.

John Travolta var 23 år, da han spillede Danny Zuko, mens Stockard Channing var 33 år i sin rolle som Rizzo og Olivia Newton-John var 29, da hun spillede Sandy.

Ægte sugemærke

Stockard Channing modtog et meget omtalt sugemærke i sin rolle som den rapmundede Rizzo, og det har hun senere afsløret var ganske ægte.

Hendes medspiller Jeff Conaway, der spilede Kenickie, insisterede nemlig på at påføre sugemærket selv i stedet for, at hans kollega skulle have lagt sminke.

Oscar-nomineret

"Grease" kastede ikke priser af sig til hverken Olivia Newton-John eller John Travolta, men filmen fik dog en Oscar-nominering.

Sangen "Hopelessly Devoted To You" sikrede filmen og komponist John Farrar en nominering for bedste originale sang ved Oscar-uddelingen i 1979.

Sandys nye baggrund

I den oprindelige teater-version af "Grease" er Sandy amerikansk.

Men med Olivia Newton-John i rollen, skrev man hendes baggrund om, så hun kom fra Australien i stedet. Det betød også, at Sandy fik et nyt efternavn, nemlig Olsson.

Danny eller Doody?

John Travolta spiller Danny Zuko. Det ved de fleste.

Men faktisk havde John Travolta en anden rolle, mens "Grease" spillede på Broadway i New York.

Her spillede han, ifølge IMDB.com, nemlig af og til rollen om Doody.

Se skønne billeder fra filmen her:

GALLERI: Grease - billeder fra filmen

Læs mere om: