Disse tre James Bond-film er de mest populære

Daniel Craig

Daniel Craig.

Foto: Mega

Daniel Craig er en populær herre som James Bond - også når det gælder en afstemning om den allerbedste Bond-film gennem årene.

Mandag, 1. juli 2019 - af Lisbeth Grube

Superstjernen Daniel Craig er netop nu i fuld gang med optagelserne til James Bond-film nr. 25 - og mens der tælles ned til næste eventyr med Agent 007, kan fans passende varme op med en ny afstemning om de første 24 Bond-film.

2000 briter har svaret på, hvilken James Bond-film, de synes, er den bedste, skriver avisen Daily Express.

My Lotto 24 står bag afstemningen, og resultatet er ikke til at tage fejl af:

Skyfall hitter

Favoritten er ”Skyfall” fra 2012, og megahittet med Daniel Craig som Bond har fået godt 28 procent af stemmerne.

13 numre af BILLED-BLADET for 475 kr.
Klik her og se hvor meget du sparer!

”Goldfinger” fra 1964 med Sean Connery i hovedrollen er næstmest populær, og på tredjepladsen kommer ”Casino Royale” fra 2006.

Mindst populær er James Bond-filmen fra 1987, ”The Living Daylights” med 4,3 procent af stemmerne.

Efter planen får den nye James Bond-film med arbejdstitlen ”Bond 25” premiere den 14. februar 2020.