
Efter længere tids sygdom: Loni Anderson er død

Skuespilleren Loni Anderson er død. Hun blev 79 år gammel.
Det er skuespillerens familie, der har bekræftet dødsfaldet over for nyhedsbureauet AP.

– Vi er knuste over at måtte meddele bortgangen af vores kære kone, mor og bedstemor, lyder det fra hendes familie i en udtalelse.
Hendes publicist Cheryl J. Kagan oplyser, at Loni Anderson døde på et hospital i Los Angeles efter længere tids sygdom.
Andersons mest prominente rolle var i 80'er-serien "Halløj i æteren", hvor hun spillede receptionisten Jennifer.
I 1983 spillede hun over for Burt Reynolds i filmen "Krudt i røven". De to faldt for hinanden og blev gift, og sammen fik de sønnen Quinton Reynolds, inden de i 1994 blev skilt.
Loni Anderson efterlader sig ægtemanden Bob Flick, datteren Deidra, sønnen Quinton og to børnebørn.
