21. aug. 2012
Af af Malan Joensen

Emma Watson er blevet alt for kendt

Emma Watson
Emma Watson
Foto: AOP
"Harry Potter"-stjernen kan ikke længere gå i fred for fans.

Ligesom sine medspillere i de voldsomt populære "Harry Potter"-film er skuespilleren Emma Watson blevet overmåde berømt. Siden hun var 11 år, har fans af filmene kendt hende som den modige, stædige og elskværdige Hermione Granger.

Og nu kan den 22-årige fantasy-stjerne for alvor føle berømmelsens pris på egen krop. Det skriver den britiske avis The Sun.

- Hvis jeg går hen et sted med mange mennesker, kan jeg ikke være der særlig længe. Jeg kan måske være 10-15 minutter på et museum. Problemet opstår, når én person så spørger, om de må tage et billede - så ser nogle andre straks blitzlyset, og så er det ligesom en domino-effekt. Det når til et punkt, hvor jeg ikke selv kan styre det, fortæller Emma Watson.

Læs mere om: