Fifty Shades of Grey i voldsomt stormvejr
Jungletrommerne har længe lydt omkring navne, der kan kædes sammen med den kommende filmatisering af den erotiske succesroman "Fifty Shades of Grey".
Nu er der endelig et af dem, der er helt officielt. Det bliver den 38-årige Kelly Marcel, kendt som forfatter af TV-serien "Terra Nova" og den kommende dramafilm "Saving Mr. Banks", der skal stå bag filmmanuskriptet.
Et valg, der ikke er helt populært hos "American Psycho"-forfatteren Bret Easton Ellis, som før har vist interesse for at skulle arbejde med på filmatiseringen.
- Kelly Marcel?!? KELLY MARCEL?!? Kelly Marcel skal SKRIVE manuskriptet til "Fifty Shades of Grey"?!? DET er filmen, som de vil lave? ARGH. Kelly Marcel: Skaberen af (gulp) "Terra Nova" og en Mary Poppins biografi, er blevet velsignet af E.L. James, og ingen kan stoppe hende. Kære gud, skriver Bret Easton Ellis i en opdatering på Twitter.
Kritiseret for at lave skolekomedie
Opgaven er altså gået den succesrige forfatter forbi, men en af producerne bag "Fifty Shades of Grey"-filmatiseringen, Dana Brunetti, der står bag filmsucceser som "The Social Network" og "Casino Jack", slår igen mod Bret Easton Ellis for sin offentlige kritik af Kelly Marcel. Han er nemlig ikke stor fan af teaseren for forfatterens nyeste film "The Canyons" med Lindsay Lohan og den tidligere pornoskuepiller James Deen i hovedrollerne.
- @BretEastonEllis. Virkelig, Bret? Den dag, hvor du offentliggør den "trailer". Skolekomedie? Det rabler for dig…, skriver Dana Brunetti som modsvar.
Dana Brunettis kritik bliver dog senere slettet fra Twitter, men da har kommentaren allerede skabt et stormvejr mellem Bret Easton Ellis' fans og modstandere, og folk som generelt ikke er vilde med forfilmen til "The Canyons".
Hovedpersonen i det hele, Kelly Marcel, forholder sig dog ude af diskussionen. Det eneste pip fra hende, er et udtryk for hendes store glæde i forbindelse med den nye aftale.
- Er mere end henrykt over at skulle hoppe om bord på 50 Shades toget. Meget spændende, lyder det fra manuskriptforfatteren i en opdatering.
Der mangler endnu at blive offentliggjort navne på både instruktør og medspillere i filmatiseringen af "Fifty Shades of Grey".Jungletrommerne har længe lydt omkring navne, der kan kædes sammen med den kommende filmatisering af den erotiske succesroman "Fifty Shades of Grey".
Nu er der endelig et af dem, der er helt officielt. Det bliver den 38-årige Kelly Marcel, kendt som forfatter af TV-serien "Terra Nova" og den kommende dramafilm "Saving Mr. Banks", der skal stå bag filmmanuskriptet.
Et valg, der ikke er helt populært hos "American Psycho"-forfatteren Bret Easton Ellis, som før har vist interesse for at skulle arbejde med på filmatiseringen.
- Kelly Marcel?!? KELLY MARCEL?!? Kelly Marcel skal SKRIVE manuskriptet til "Fifty Shades of Grey"?!? DET er filmen, som de vil lave? ARGH. Kelly Marcel: Skaberen af (gulp) "Terra Nova" og en Mary Poppins biografi, er blevet velsignet af E.L. James, og ingen kan stoppe hende. Kære gud, skriver Bret Easton Ellis i en opdatering på Twitter.
Kritiseret for at lave skolekomedie
Opgaven er altså gået den succesrige forfatter forbi, men en af producerne bag "Fifty Shades of Grey"-filmatiseringen, Dana Brunetti, der står bag filmsucceser som "The Social Network" og "Casino Jack", slår igen mod Bret Easton Ellis for sin offentlige kritik af Kelly Marcel. Han er nemlig ikke stor fan af teaseren for forfatterens nyeste film "The Canyons" med Lindsay Lohan og den tidligere pornoskuepiller James Deen i hovedrollerne.
- @BretEastonEllis. Virkelig, Bret? Den dag, hvor du offentliggør den "trailer". Skolekomedie? Det rabler for dig…, skriver Dana Brunetti som modsvar.
Dana Brunettis kritik bliver dog senere slettet fra Twitter, men da har kommentaren allerede skabt et stormvejr mellem Bret Easton Ellis' fans og modstandere, og folk som generelt ikke er vilde med forfilmen til "The Canyons".
Hovedpersonen i det hele, Kelly Marcel, forholder sig dog ude af diskussionen. Det eneste pip fra hende, er et udtryk for hendes store glæde i forbindelse med den nye aftale.
- Er mere end henrykt over at skulle hoppe om bord på 50 Shades toget. Meget spændende, lyder det fra manuskriptforfatteren i en opdatering.
Der mangler endnu at blive offentliggjort navne på både instruktør og medspillere i filmatiseringen af "Fifty Shades of Grey".