Filmdronningen Meryl Streep fylder 70 år

Meryl Streep

Foto: MEGA

Meryl Streep har for længst slået sit navn fast som vor tids største skuespillerinde, der sideløbende med karrieren har haft et langt og kærligt ægteskab.

Lørdag, 22. juni 2019 - af Laura Dalgård Hansen

Det er svært at komme uden om Meryl Streep, når man vender blikket mod internationale topfilm de seneste fire årtier.

I dag, lørdagen den 22. juni, fylder filmstjernen over dem alle 70 år. 

Få BILLED-BLADET leveret - lige til døren!
Klik her og se vores fine tilbud

Oscardronningen Meryl Streep

De mange imponerende og ikoniske roller har i årenes løb ført adskillige nomineringer med sig. Ser man på den fineste af dem alle, Oscaren, er hun blevet nomineret 21 gange. Tre gange er filmdronningen Meryl Streep gået hjem med den gyldne statuette i hånden.  

Den første fik hun i 1979 for sin rolle i ”Kramer vs. Kramer”. Den næste for ”Sophies choice” (1982) og seneste i 2012 for sit portræt af Margaret Thatcher i ”The Iron Lady”.

Derudover er hun kendt fra en række andre store film. Blandt andre ”The deer hunter”, ”Mit Afrika” og ”Mamma Mia” for at nævne nogle stykker fra hendes enorme bagkatalog. 

 

Meryl Streeps store kærlighed 

Men Meryl Streeps liv har ikke kun været præget af hendes flotte karriere.

Hjemme har hun haft manden Don Gummer, som har stået ved hendes side, siden de blev gift i 1979. De har fået fire børn sammen, og flere af dem er gået i deres berømte mors fodspor.

Foto: MEGA

Få har været til så mange Oscaruddelinger som Meryl Streep, men blandt de heldige er hendes mand, Don Gummer, som trofast igen i 2014 var ved hendes side til det store show.  

Fart på karrieren

Selvom Meryl Streep lørdag runder 70, er der ikke nogen tegn på, at Meryl Streep har planer om at stoppe med sit arbejde. Der er nemlig flere roller i vente til stor glæde for de mange fans, som Meryl Streep med god grund har fået verden over.

Se flere billeder af den dygtige og smukke Meryl Streep i galleriet herunder. 

GALLERI: Meryl Streep igennem årene