Annonce
21. dec. 2025
Af Josephine Sjelhøj

George Clooney i stor sorg: Har mistet sin søster

George Clooney.
George Clooney.
Foto: Jordan Strauss/AP/Ritzau Scanpix
Annonce
George Clooneys storesøster, Adelia "Ada" Zeidler, er gået bort. Hun blev 65 år.

Fredag den 19. december mistede Hollywoodstjernen George Clooney sin søster, Adelia "Ada" Zeidler.

Det bekræfter George Clooney til People.

- Min søster, Ada, var min heltinde, fortæller stjernen til det amerikanske magasin.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

- Hun mødte kræften med mod og humor. Jeg har aldrig mødt nogen så modig. Amal (George Clooneys hustru, red.) og jeg vil savne hende frygteligt.

Skuespillerens søster blev 65 år og døde "fredfyldt omgivet af dem, hun elskede" på St. Elizabeth Healthcare. Hun efterlader sig børnene Nick Zeidler og Allison Zeidler Herolaga samt sin mand, Kenny.

Begravelsen af Adelia Zeidler finder sted mandag den 22. december.

Mere om: