30. jul. 2014
Af Karina Didriksen

Gordon Ramsay lærte Hollywood-stjerne at bande

Gordon Ramsay.
Gordon Ramsay.
Foto: AOP
Skuespilleren Bradley Cooper måtte have hjælp af stjernekokken, da han skulle bande i en film.

Hvis der er én, der er ekspert i at bande, så må det være Gordon Ramsay.

Derfor var stjernekokken da også det oplagte valg, da skuespilleren Bradley Cooper skulle finde en person, som kunne lære ham en række bandeord til en filmrolle.

Gordon Ramsay gik med til at hjælpe og mødtes med Hollywood-stjernen i London og Venedig for at rådgive ham om sin rolle i filmen ”Adam Jones”.

Tips om mad og bandeord

Her spiller Bradley Cooper hovedrollen som en vild chefkok, der sigter efter at hive sin tredje Michelin-stjerne hjem. Ramsay selv er indehaver af 15 af slagsen.

- Jeg gav ham nogle få tips om at lave mad, og så lærte jeg ham den vigtigste ting, han har brug for, for at klare sig i et køkken - hvordan man bander, fortæller Ramsey ifølge Ekstra Bladet til britiske Metro.

TV-kokken har haft god tid til at hjælpe Bradley Cooper med rollen, siden han annoncerede, at han efter ti år stopper med at lave det populære TV-program ”Kitchen Nightmares”.

Læs mere om: