26. jan. 2021
Af Karina Didriksen

Harry Potter vender tilbage

Stjernerne i "Harry Potter"-filmene.
Stjernerne i "Harry Potter"-filmene.
Foto: MEGA
Fans af ”Harry Potter” kan måske godt begynde at glæde sig. Der bliver nemlig talt om at lave en tv-serie ud fra de populære bøger.

En ny serie om det populære ”Harry Potter”-univers er måske på vej. Det skriver mediet cbr.com.

Efter sigende skulle HBO Max være i gang med at udvikle en ”Harry Potter”-serie, som er en spinoff på de berømte film med Daniel Radcliffe i hovedrollen.

Det er forfatteren J.K. Rowling, som har skrevet de syv bøger om den unge troldmand, som filmene er baseret på.

Indtil videre benægter både HBO og Warner Brothers, at de laver serien, men det er ikke noget nyt. Ofte holder produktionsselskaber kortene tæt ind til kroppen, så ”Harry Potter”-serien kan sagtens blive en realitet alligevel.

Læs mere om: