
Hollywood-skuespilleren Robert Duvall er død

Robert Duvall, som bl.a. blev kendt som Tom Hagen, Corleone-familiens rådgiver i ”The Godfather”, er død.
Han blev 95 år.
Det er Robert Duvalls hustru, Luciana Duvall, der har delt den triste nyhed på hans officielle Facebookside.
”I går sagde vi farvel til min elskede mand, kære ven og af vor tids største skuespillere. Bob sov stille ind derhjemme, mens han var omgivet af kærlighed og tryghed.
For verden var han Oscar-vindende skuespiller, instruktør og historiefortæller. For mig var han ganske enkelt alt”, skriver Luciana Duvall bl.a. i det rørende opslag.
Ud over rollen i ”The Godfather” og ”The Godfather II” blev Robert Duvall bl.a. kendt for sin rolle som Bill Kilgore i ”Dommedag nu”, hvor citatet ”I love the smell of napalm in the morning” (Jeg elsker duften af napalm om morgenen, red.) blev et af de mest kendte filmcitater nogensinde.

