2. sep. 2013
Af Casper Nielsen

Hugh Grant nær droppet i gennembrudsfilm

Hugh Grant
Hugh Grant
Foto: AOP
Den engelske skuespiller havde nær aldrig fået sit gennembrud i Hollywood.

Hugh Grant kan tale med om, at det nogle gange er rene tilfældigheder, der afgører ens skæbne i Hollywood. Den film, som han selv slog igennem med, den romantiske komedie ”Fire bryllupper og en begravelse” fra 1994 virkede måske som var den skræddersyet til Grant’s specielle britiske humor og charme.

Men det var den slet ikke.

- Jeg mener Hugh Grant var nummer 72, vi castede til hovedrollen, afslører filmens manuskriptforfatter Richard Curtis i et tilbageblik på filmen overfor Radio Times.

- Hugh Grant var den første, der kunne bringe humor ind i rollen.

Curtis fortæller også, at ”Fire bryllupper og en begravelse” måtte klippes fuldstændig om, inden premieren, fordi den slet ikke virkede.

Men det gjorde den da den fik premiere. På verdensplan indspillede den 245 mio dollar, blev den på det tidspunkt mest indbringende engelske film – og gjorde Grant til en af Hollywoods hotteste stjerner.

Læs mere om: