18. mar. 2022
Af Lene Skriver Bak

Husker du Ethan Hawke fra Døde Poeters Klub? Sådan ser han ud i dag

Castet fra "Døde Poeters Klub" fra 1989. Robin Williams og Ethan Hawke står midt i billedet.
Ethan Hawke var på rollelisten til det Oscar-vindende kæmpehit "Døde Poeters Klub" fra 1989. Sådan ser han ud i dag.

Med Robin Williams i spidsen som den karismatiske lærer John Keating indtog "Døde Poeters Klub" biograferne og filmelskeres hjerter verden over i 1989.

Blandt de mange mindeværdige præstationer fra filmen finder vi en ung Ethan Hawke, der fik sit gennembrud i rollen som den generte Todd Andersen, der bliver sendt på kostskole, hvor han skal forsøge at leve op til sin storebror.

Ethan Hawke har siden spillet med i blandt andre "Store Forventninger" med Gwyneth Paltrow, "Training Day" med Denzel Washington og "Before ..."-trilogien, der tæller "Before Sunrise" fra 1995, "Before Sunset" fra 2004 og "Before Midnight" fra 2013.

Torsdag aften var Ethan Hawke blandt deltagerne til en særvisning af Disneys miniserie "Moon Knight" på The British Museum i London.

Her spiller han den ene hovedrolle, Arthur Harrow.

Se hvordan den 51-årige amerikanske stjerne ser ud i dag i galleriet øverst.

Læs mere om: